Køre- og hviletid arbejdstid

Vi har solid erfaring med sager, hvor der er påstand om overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Vi kan bistå i sager, hvor der er påstand om, at de materielle regler er overtrådt, som fx for kort hvil og for lang køretid eller hvor der er påstand om, at de formelle regler er overtrådt, som fx manglende anvendelse af førerkort, forkert anvendelse af diagramark og førerkort. Vi kan ligeledes bistå i sager, hvor der er tvist om, hvorvidt kørslen er omfattet af køre- og hviletidsreglerne eller undtaget derfra.

Der ud over kan vi bistå i sager, hvor enten politiet eller Færdselsstyrelsen har fundet grundlag for at kontrollere for overholdelse af arbejdstidsreglerne.

Virksomhedskontrol

Jeg har bistået i en del sager med udarbejdelse af høringsbrev til Færdselsstyrelsen. Det kan være i forbindelse med køre- og hviletid eller Færdselsstyrelsen kontrol med virksomhedens overholdelse af regler. Det kan også være varsel om tilbagekaldelse af vognmandstilladelser.